Vordingborghallen skal rives ned

31-10-2025

Kommunalbestyrelsen traf en beslutning i juni 2024, at man ikke længere ville vedligeholde og drifte Vordingborghallen. Bag beslutningen stod et flertal bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og løsgænger Heino Hahn. De borgerlige partier stemte imod. 

Der har siden været forhandlinger om salg af hallen/overdragelse af hallen til brugerne. Det arbejde har ikke båret frugt.  

Den 5. november 2025 får Kultur- og Fritidsudvalget en orientering om, at arbejdet med at fordele brugerne af Vordingborghallen i kommunens øvrige haller påbegyndes. 

Det betyder, at ingen ved, hvor vi kommer til at spille fremover. Bliver det i 1 hal eller 2 eller 3 haller? Det kommer til at ødelægge klublivet helt sikkert. 

Tænk sig, at man vil nedlægge/nedrive en kulturhistorisk flot idrætshal fra 1951 blot for at spare 430.000 kr. om året. Kommunen har et budget på 4,1 mia.kr. (4.100.000.000 kr). En nedrivning af hallen vil koste et sted mellem 6-10 mio.kr. Det giver ingen mening set i forhold til den årlige driftsudgift. 

Det må kunne gøres bedre. 


10